Skip to main content

MA63002 - Blommenslyst

Lejlighed på 1. sal i Blommenslyst

Den attraktive beliggenhed er helt klart et plus, men der er nu også meget godt at sige om selve lejligheden, der breder sig på førstesalen i en rødmalet ejendom. Stuen er et imponerende opholdsrum, for her er der loft til kip, markante hanebjælker og skråvinduer i to niveauer, der inviterer dagslyset indenfor og giver udsigt til stjernehimlen om aftenen. Et dejligt køkken er integreret i opholdsrummet, og planløsningen byder derudover på to soveværelser og et badeværelse, så det er muligt at være op til fire personer. Og en hund er for øvrigt også velkommen, hvis du gerne vil have dit firbenede familiemedlem med på tur.

Husnr.:
MA63002

Boligen er 
på 100 m2

Plads til 4 personer

2 soverum

Området

Odense er Fyns største by og byder på mange spændende seværdigheder og attraktioner, som f.eks. H. C. Andersens Hus, mediemuseet Brandts Klædefabrik, Danmarks Jernbanemuseum, Odense Zoo og meget mere. Fra centrum er det muligt at tage på Åfart, en smuk sejltur langs Odense Å. I det store gågadenet er der mange spændende butikker, caféer og restauranter, og i den gamle bydel er der i sommerperioden daglige, guidede vægterture hver aften.