Skip to main content

FAQ

Her er lidt gode råd, når du lejer et hus for længere tid.

Der er efterhånden affaldssortering i alle danske kommuner - men desværre oplever vi ofte, at det ikke overholdes i disse huse. Derfor henstiller vi til, at affaldet sorteres efter forskrifterne, da det ellers ikke bliver taget med renovationsbilen. Hvis ikke, er vi nødsaget til at pålægge et gebyr for bortskaffelse af affaldet.

Når dit lejemål er endt, bedes vi dig forlade huset senest kl. 10 på afrejsedagen. Huset skal efterlades i opryddet tilstand, og affald skal være smidt ud og evt. sorteret efter anvisningerne i huset.  Husk at aflæse forbruget. Hvis huset ikke er forladt kl. 10, er vi nødsaget til at tage et gebyr for en forgæves udkørsel for vores personale.

Når I (jeres medarbejdere) ankommer til huset, er det vigtigt, at forbrugsmålerne aflæses jf. forbrugssedlen, der er vedhæftet mailen med lejebeviset. Huset skal gennemgås for evt. fejl og mangler samt der skal lægges sengelinned på sengene.

Husene må kun beboes af det antal personer, der står. Der må ikke opstilles campingvogne eller telte for at kunne overnatte flere i husene. Opdager vi, der er flere i husene end aftalt pålægges et gebyr

Der betales for forbrug ved leje af vores huse. Derfor skal der ved ankomst aflæses målere og igen ved afrejse.

Vi henstiller til at tage hensyn til miljøet og ikke lade vandet løbe hensigtsløst, samt skrue ned for varmen, når der luftes ud.

Da MOB Erhverv er en del af Feriepartner Danmark, tilbyder vi i samarbejde med TRYG "Tryghed Inklusiv" - der inkluderer både en afbestillings- og feriehuslejerforsikring. 

I kan læse om "Tryghed Inklusiv" her: Forsikring

Når man skal bo et sted i længere tid, så kan man godt synes, at møblerne måske kunne stå anderledes. HVIS der flyttes rundt på møblerne, SKAL du/husets beboere stille møblerne på plads inden afrejse, da vores personale ikke må flytte rundt på møbler jf. Arbejdstilsynet. Hvis møblerne ikke er sat på plads, er vi nødt til at pålægge et gebyr for leje af professionelle flyttemænd

Disse huse har alle internetadgang, men vi kan ikke garantere for hastigheden af internettet i huset. Oftest bliver det brugt til streaming af spil eller tv, og det kan nedsætte hastigheden, hvis der er 6 mand, der streamer fra hver sin computer.

Vi anbefaler, at du bestiller linnedpakker i forbindelse med langtidsleje og gerne så der kan skiftes hver uge eller 14. dag. I enkelte huse er der obligatorisk leje af linned - det fremgår af teksten på huset. Hvis der ikke bruges sengelinned i husene, ser vi os nødsaget til at pålægge et gebyr for rens/vask af dyner, madrasser og puder - eller i nødstilfælde for erstatning af dyner, madrasser og puder.

En linnedpakke med pudebetræk, dynebetræk, lagen, et stort håndklæde, et lille håndklæde samt et viskestykke koster kr. 130,- (€18.00) og skal bestilles på forhånd.

Lejer du et hus for mere end 14 dage, vil vi meget gerne lave en mellemrengøring, hvor der lige bliver skiftet linned, taget badeværelse(rne), tørret støv af samt støvsuget. Det er kun rengøring - oprydning samt opvask tages ikke. Vi forventer også, at huset er ryddet op, så vores personale kan gøre rent. Prisen på mellemrengøringen afhænger af husets størrelse - indhent venligtst en pris 

Ikke alle vores huse har plads til mange biler, hvis hver mand kommer i egen bil/firmabil. Derfor beder vi om, at man tager hensyn til eventuelle naboer og parkerer, så ingen generes.

Sker der skader under opholdet, skal det meddeles MOB med det samme, så skaden kan afhjælpes/udbedres under opholdet.

Ikke alle vores huse har udenlandske kanaler, så vi beder jer tjekke inden ankomst. Det er ikke tilladt at opstille egen antenne/parabol.